(Bogforlaget HER&NU)

"Mmmm, ja, er vi ikke et par stykker, der kan huske den frydefulde, kildrende fornemmelse det var - eller er - at være forelsket. Køb den før din teenager.
kal, Kvindernes Fagblad
"Forfatteren har forsøgt - og med held synes jeg - at indfange forelskelsens fortryllende magi... alt i alt er der tale om en sober og velskrevet bog, som unge fra 7. klasse til 3. g kan hente forklaringer i, og ikke mindst kan de få at vide, at de ikke er alene om at tumle med kæresteproblemer i de vanskelige pubertetsår."
Else Kristensen, lektørudtalelse

"Det er en god bog, der stiller de unges erfaringer til rådighed: "Sådan har jeg det, brug det, hvis du kan". En af bogens andre kvaliteter er, at den lægger vægt på det positive i mødet med kærligheden... de dejlige, sjove og berigende oplevelser i forelskelsen vægtes".
Bogen kan læses for beretningernes skyld, og fagfolkenes betragtninger kan så bruges mere håndbogspræget. »Ung og forelsket« er god at have stående i et klassebibliotek i 8.-10.-klasserne. Den vil være egnet til selvlæsning for samme gruppe, og hedder temaet i dansk »kærlighed«, er den oplagt at tage med
Solveig Andersen, Folkeskolen

Du kan læse om den første forelskelse, svigt, ferieflirt og kærlighed på afstand, når man forelsker sit i et idol, eller måske bliver forelsket i den person, man har mødt på nettet men aldrig set. Bogen har også afsnit, hvor voksne psykologer og sundhedsplejersker giver gode råd og forklarer forskellen på drenge og pigers forelskelse og de problemer der kan opstå, hvis man forelsker sig i én fra en anden kultur.
Gyldendals Juniorbogklub